Producenter

   Frank Boddum, Ringkøbing

   Asger Petersen, Møgeltønder

   Rasmus Åkerstrøm, Frøstrup

   Morten Hansen, Tommerup

   Hans Johnsen, Møgeltønder

   Mads Nielsen, Vinderup

   Søren Degn Clausen, Bredebro

   Ib Andersen, Sunds

Find en opskrift
Danske økokyllinger er salmonellafri

Jørgen Lodberg

Jørgen gik i land og elsker nu økologi

Ved Holstebro på gården Spåbæk Lille bor Jørgen Lodberg og hans kone. De er begge meget tilfredse med at opdrætte økologiske kyllinger. 

Det var et stort skift for Jørgen, der i 1996 indså, at fiskeri ikke var, hvad det havde været og sandsynligvis blot ville blive endnu dårligere. Han solgte derfor kutteren i 1997, købte gård og startede på økologien. Hans valg blev dengang mødt med megen skepsis. Der var mange regler og forordninger, der skulle overholdes, ikke mange troede på det, den økologiske tanke var ny, og opstarten var da også svær. 

Men Jørgen holdt stædigt ved, og familien er glade over at have startet en ny form for tilværelse, hvor fine og glade ­kyllinger vokser op under gode forhold. 

“Det kræver en særlig indstilling og en særlig omsorg,” siger Jørgen, “derfor sammensætter vi også selv foderet, som skal have et højt proteinhold
– f.eks. med masser af majs og lucerne.”

Jørgen har bestemt ikke fortrudt, at han gik i land, og i dag ­arbejder den ene af to sønner på gården. Jørgen kan jo også se i bakspejlet, at de, der i sin tid grinte lidt smørret i krogene over hans valg, selv blev nødt til at lægge det urentable ­fiskeri på hylden. “Det er ærgerligt med forholdene for danske ­fiskere, for fiskeri er jo også økologi, men så meget desto bedre er det, at den økologiske tanke kan være rentabel på landjorden,” slutter Jørgen Lodberg og kigger tilfreds ud over de mange glade kyllinger på udearealet.